---

Vinterhalvåret:
Tirsdage og torsdage i vinterhalvåret (okt. – mar.) holder Slagelse Skytteforening
til på skydebanen i kælderen under Nørrevangsskolen med indgang i hjørnet fra
skolegården ud mod Nordre Ringgade.

Se under punktet "skydebaner" for nærmere information

Slagelse var ret godt med i oprettelsen af en skytteforening, for allerede den
26/04-1861 meddelte H. H. Schou, at ”en Skytteforening for Slagelse By” er dannet
den 25/4, og samtidig bestiltes 6 rifler til foreningen.
Foreningen blev igen anmeldt som oprettet den 26/6-1862.
Hvorfor foreningen er oprettet 2 gange vides ikke, men De Danske Skytteforeninger
fastholder Slagelse Skytteforenings oprettelse til 25/4-1861.
Det kneb imidlertid med at komme i gang med skydeøvelserne, for de bestilte rifler
begyndte først at blive udleveret i slutningen af 1861, så den egentlige skydning kunne
nok tidligst starte i foråret 1862, og i de første år lå skydningen stille i vintermånederne.

Den første præmieskydning for alle danske skytteforeninger (et landsstævne)
blev afholdt den 24 oktober på Enighedsværn i København på de militære
skydebaner (Der hvor DGI-Byen ligger i dag).
Til skydningen var anmeldt 50 deltagere og heraf mindst 1 skytte fra Slagelse,
idet tobakshandler Jensen fra Slagelse vandt en af de 7 tredjepræmier
(1 riffel og 10 rigsdaler).  Indskuddet for deltagelse var på 3 rigsdaler pr. skytte
(det samme som en riffel kostede), så det var nok medvirkende til det lave
deltagerantal.
I 1864 lå skyttesagen stille på grund af den Slesvigske Krig, men i 1865 blev den
genoptaget med fornyet kraft, og i efteråret blev der afholdt en masse
kapskydninger, bl.a. i Slagelse den 3. september mellem Slagelse og Roskilde,
som gæsterne var ubeskedne nok til at vinde jf. artikel i Berlingske
Tidende d. 5/9-1865.

Gymnastikken får det blå stempel

I løbet af de første fem år blev de lokale skytteforeninger regionalt samlet under
amtsforeninger, som i 2009 blev afløst af landsdelsforeninger, som der i 2010 er
15 af.

Sorø Amts Skytteforening blev oprettet den 27. marts 1867, og på dette tidspunkt
var Slagelse og omegn den 4. største skytteforening i amtet med 101 medlemmer,
foreningen Vemmelev, Hammershøj, Taarnborg var på dette tidspunkt den største
med 212 medlemmer.
På dette tidspunkt gok Sorø Amts Skytteforening i udstrakt grad ind for rent militære
øvelser og skytterne var ofte uniformerede med grå frakke med grøn krave og kanter.
Eksercits og marchture hørte med til øvelserne og i 1868 gik kredsene fra Korsør,
Slagelse, Sorø og Ringsted sammen med Københavns Skytteforening en marchtur fra
Ringsted til Næstved, hvor de bivuakerede i en lade på Herlufsholm, og næste dag
gik turen tilbage til Sorø over Tystrup og Bavelse.

I Horsens afholdtes d. 17 – 18 september 1869 en skyttefest for hele landet, og her
var Slagelse også repræsenteret idet Kronprinsens Ærespræmie, et Sølvdrikkehorn,
blev vundet af Hansen, Skovsø (Desværre ikke nærmere identificeret).
Det var ikke nok at lære skydning – vi befinder os i en tid, hvor Grundtvig talte om
begrebet Det Hele Menneske – der skal også en fysisk styrke til.
Dét førte til, at De Danske Skytteforeninger i 1870 udsendte »Håndbog i gymnastik
for delingsformænd ved amtsskytteforeninger«.
Ifølge Ib Nordbys meget fine bind om DDS’ historie 1861-1992 er bogen det endegyldige
Godkendelsesstempel af gymnastikken, som dermed blev indført i DDS.
Gymnastikken voksede sig støt og roligt større, og De Danske Skytteforeninger blev i
1919 i tredje forsøg ændret til De Danske Skytte- og Gymnastikforeninger, da der var
flere gymnaster end skytter.

Forsvar eller sport

I 1870-erne skete der en del ændringer i skytteforeningerne, da man begyndte at
indføre gymnastik om vinteren, hvor man ikke kunne skyde, og samtidig opstod der
igen røre omkring skydningen som fortræning til hæren eller som finskydning.
Holdningen i flere foreninger var, at finskydning var sport, og sport hørte til fornøjelse
og ikke til Skytteforeningens gerning. (I dag er det omvendt, da skydning dyrkes som
sport, og det gælder om at ramme bedst muligt).
Den 21. juli 1878 deltog Slagelse Skytteforening med 1 af de 4 drengehold ved
gymnastikfesten i Svendborg. Ved repræsentantskabsmødet i oktober 1871 blev
skyttesagens formål bl.a. ændret til: Riffelskydningens udbredelse i folket, og formålet
med skyttesagen som en forskole til hæren var dermed væk.
I midten af 1870-erne begyndte der et komme en del politik ind i skyttesagen på
grund af spørgsmålet om Københavns befæstning.
I begyndelsen af 1880-erne blev der lavet riffelforeninger, der ville støtte skyttesagen
ved at lette medlemmernes adgang til at anskaffe våben, men der kom aldrig et
samarbejde mellem riffelforeningerne og skytteforeningerne, men i stedet et kraftigt
modsætningsforhold. Den 5. maj 1885 udstedtes en provisorisk ”riffellov”, der skulle
gøre riffelforeningernes virke ulovlig.
Riffelloven kom imidlertid også utilsigtet at ramme skytteforeningerne.
Efter en del forhandlinger mellem skytteforeningernes overbestyrelse og forskellige
ministerier kom der den 8. juni 1885 besked om, at justitsministeriet ikke længere
fandt grund til at lægge overbestyrelsens skytteforeninger nogen hindringer i vejen.
Omkring midten af august 1885 var det gennem mange kampe og forhandlinger bragt
til, at så godt som alle amtsforeninger var i gang igen, og i slutningen af august kunne
De Danske Skytteforeninger stille et hold på 250 skytter til en skandinavisk skyttefest i
Stockholm.
Der er ikke fundet oplysninger om, at der var deltagelse fra Slagelse til denne fest,
men det er nok usandsynligt, for foreningen var mere på riffelforeningernes side på
dette tidspunkt. I denne politiske kamp var Slagelse Skytteforening tilsyneladende
også vel repræsenteret, idet gårdejer Hans Frandsen fra Gudum (som var en kendt
riffelmand og medlem af Sorø Amts Skytteforenings bestyrelse) blev valgt ind i
overbestyrelsen i 1885 – 87.
Efter en hel del ballade om skytteforeningernes fremtidige virke udmeldte gårdejer
Hans Frandsen, Gudum, sig af overbestyrelsen den 4. juli 1887 efter, at han af
dennes formand havde fået at vide, at hans politiske anskuelse som udpræget
riffelmand gjorde dette ønskeligt. Samtidig udtrådte han af Sorø Amts
Skytteforenings bestyrelse (Hans plads i overbestyrelsen blev først besat igen
den 22. oktober 1887). Denne politiske splittelse havde lokalt bevirket, at
kredsforeningerne Slagelse, Sorø, Korsør, Lynge-Broby og Ørslev-Bjerge dannede
Sorø Amts nye Skytteforening uden for overbestyrelsens regi, og den blev først
nedlagt og slået sammen med den oprindelige i slutningen af april 1892, så også
i forbindelse med politiske splittelse mellem skytterne var Slagelse Skytteforening
meget indblandet. Igen i 1892 var der røre om skytteforeningernes formål og om
sportsskydning eller ej idet maksimumsgrænsen for, hvor mange skud pr. skytte,
der kunne ydes tilskud til, bortfaldt, selvom mange mente, at det mere var
skyttesagens formål at fremme skydefærdigheden hos 100 skytter med 100 skud
om året end at fremme den hos 25 skytter med 400 skud om året.
I hele denne periode frem til 1900 var den mest anvendte anslagsstilling
(skydestilling) fritstående uden anlæg for geværet, og det var også gældende for
unge og nye skytter. I vore dage er dette heldigvis ændret, så vi for det første
underviser nye skytter med brug af støtte for våben og hænder eller albuer og
desuden bruger et salongevær med væsentlig mindre rekyl end tidligere tiders
storkalibrede geværer.

For mange præmier og fester hos skytter

Senere kom der gnidninger mellem skytter og gymnaster anført af den berømte
gymnastikleder Niels Bukh fra Ollerup Gymnastikhøjskole, som kritiserede
skytternes »tingeltangel «: de mange præmier og han mente skytterne festede
for meget med indtagelse af øl.
Et stort stridsemne var tillige/allerede dengang fordelingen af statens midler;
forløberen for tipsmidlerne.

Endte med et brud

Ved den 9. Almindelige danske skytte- og gymnastikfest i Sønderborg 1928
var fronterne trukket op, og det er således betegnende, at Skyttebladet omtalte
det som »landsskyttestævnet«, mens det danske skytteblad Ungdom & Idræt,
der havde fået stor fokus på gymnastikken, kaldet det »gymnastikfesten«.
Det endte da også med et brud i 1929, hvor dele af gymnasterne brød ud
og dannede De Danske Gymnastikforeninger.

Splittelser og udvidelser

Det betød en ny organisation, som samtidig blev udvidet: Idrætter, ikke
mindst med bold, var blevet populære, og det førte i 1930 til endnu en tilføjelse:
De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger – DDSG&I.
De Danske Gymnastikforeninger blev også senere udvidet til De Danske
Gymnastikog Ungdomsforeninger, DDGU.

Intern strid i 1980’erne

Og allerede i 1930 var der de første ideer om at samle DDSG&I og DDGU –
tanker, som senere ind i mellem dukkede op.
Op gennem 1980’erne var der store spændinger i DDSG&I mellem de tre
grupper Skydning, Gymnastik og Idræt.
Ikke mindst om den interne fordeling af tipsmidlerne, hvor gymnasterne
gerne ville have nogle flere af skytternes penge, mens idrætten holdt sig
som den neutrale part. Samtidig blev gymnasternes samarbejde med
gymnasterne i DDGU udbygget ved stævner og uddannelse.
Derfor kunne det se ud som om et brud ligesom i 1929 var på vej.

Skytterne genfødt

Men vi skal helt frem til 31. oktober 1992 før det sker noget – ikke et brud,
men en  sammenslutning af DDSG&I og DDGU til Danske Gymnastik og
Idrætsforeninger, DGI.
Fra gymnastikkredse i DDGU var der som i 1929 ikke vild begejstring for
skytter og skydning – omvendt var selvstændighed for skytterne en forudsætning
for at skytterne ville acceptere at de to organisationer blev slået sammen.
Efter tre forsøg gennem årene lykkedes det 131 år efter DDS’ start at genføde
DDS lørdag 31. oktober 1992 klokken 11.10 i Herning.
Skytterne gendannede De Danske Skytteforeninger, DDS, som blev
associeret DGI.
I praksis betyder det at DGI repræsenterer DDS når det gælder forhandling
om tipsmidler og andre overordnede politiske spørgsmål.
DDS’ formand er med i DGI’s bestyrelse og DDS’ landsdelsforeninger har
stemmeret til DGI’s årsmøder. Senest er de to administrationer med få hundredes
meters afstand i Vingsted i et vist omfang slået sammen inden for økonomi, it,
kommunikation og ledelse, ligesom skytter kan benytte DGI’s mange kursustilbud
til foreningsledere.

Slagelse Skytteforening 2011

En aktiv forening i fuld udvikling. Der er ca. 120 medlemmer af begge køn og i
alle aldre. Der er plads til alle lige fra nybegynderen til eliteskytten.
Der samles hold til turneringer og der konkurreres individuelt i stævner, både
internt og i andre skytteforeninger. Deltagelse i landsdelsmesterskaber (før
amtsmesterskaber), Ø-stævne, sjællandsmesterskaber, DM samt en række
turneringer året rundt. Der er som regel også medaljer til Slagelse ved DM.
Ligeledes er der stor tilmelding ved terrænskydninger, hvor man har lidt flere
elementer med, da man her, som navnet antyder, bevæger sig rundt i naturen
hvor der er opstillet forskellige stationer med individuelle skiveopstillinger, og
der skal normalt afgives 5 skud på 10-12 sekunder.

På foreningens skydedage trænes der både seriøst og der hyggeskydes også.
Der er tradition for at benytte DDS’s skydeprogrammer, som langt de fleste af
landets skytteforeninger gør. De seneste år har der været en stigende interesse
for skydninger udbudt af Dansk Sportsskytte Forbund (DSF) som er et forbund
i Dansk Skytte Union (DSU). Disse skydninger kræver dog andre baneforhold,
som foreningen arbejder på at få ændret.

Der holdes åbent ca. 100 gange om året, delt på 2 sæsoner, nemlig sommer
(april-september) og vinter (september-april).
Om sommeren skydes der på udendørsbanerne, beliggende på Oksebrovej 7 i
Skovsø, og om vinteren skydes der på indendørsbanerne på Nørrevangsskolen.
Indendørs skydes der på 15 og 10 meters afstand.
Der rådes over 6 stk. riffel- og 6 stk. pistolbaner, og mindre ventetid kan
forekomme. Udendørs skydes på 50 meters afstand for riffel samt 25 og 50
meters afstand for pistol. På 25 meter pistolbane er der endvidere vendeanlæg,
således at skivevisningen kan tidsbestemmes. Dette benyttes i de forskellige
pistolprogrammer der skydes, og er blandt andet med til at give variation i
træningen.

Gorm Rasmussen bliver udnævnt som æresmedlem, da han har været medlem
i 50 år.

Slagelse Skytteforening har, ved generalforsamlingen i februar, indført et nyt logo.
Foreningens forrige logo var ikke tidssvarende, da det bestod af Slagelse
Kommunes byskjold med 2 bagved liggende korslagte rifler. Byskiltet er jo droppet
efter kommunesammenlægningen. Vi ville gerne bibeholde elementerne i det
gamle byskjold, men der var for mange, så beslutningen var at beholde dragen.
Dragen er så udformet som et S, for Slagelse. Centreret er den røde prik,
symboliserer 10-eren i skiven, da man på skyttesprog siger ”Rød” i stedet for ”10”,
når der markeres. Ellers er logoet bygget op med 2 slags skiver. Den traditionelle
ringinddelte skive og den nye kantede skive med 3 zoner – A, C og D.

Fremtidige udfordringer

Heldigvis findes der stadig mennesker der gerne vil udføre frivilligt arbejde. Uden
dem ville dagligdagen være meget sørgelig. Foreningen arbejder stærkt på at få
bragt de fysiske ramme i en rimelig stand, så det bliver et godt miljø at færdes i.
Her tænkes både sundhed og social trivsel.
Udfordringen ligger blandt andet i et riffelhus der ikke har det for godt, og usunde
kælderlokaler under Nørrevangsskolen. En ny miljøgodkendelse er også nødvendig,
da det er presserende at vi udvider vores aktiviteter. Der er mange ting at gøre, og
til dem der deltager aktivt, skylder vi alt.

Slagelse Skytteforening – April 2011